Om VAER Studio

Sommerhusstue med flettet lænestol og køkken i aftensol

+30 års erfaring med private boliger og erhverv

“Siden 1995 har jeg arbejdet med private boliger og erhvervsejendomme – fra nybyggeri og omfattende renoveringer til projektbyggeri og indretning.

Gennem årene har jeg været involveret i projekter fra de første idéer og plantegninger til de mange valg undervejs og den færdige indretning. Det har givet mig en bred praktisk erfaring og et indgående blik for både mulighederne, detaljerne og den helhed, som det enkelte projekt skal udvikle sig til.

VAER Studio bygger på denne erfaring og på min passion for at skabe boliger, der bliver til hjem, og erhvervsejendomme med funktion, atmosfære og personlighed.”

Lise Bang Andersen

Min tilgang

Menneskene først – løsningerne derefter

Et godt projekt begynder med en forståelse af de mennesker, der skal bruge de færdige rammer. Hvordan ønsker I at bo, arbejde og leve? Hvad fungerer allerede, og hvad skal kunne noget andet?

På det grundlag kan mulighederne vurderes og de løsninger, der skal forme projektet, udvikles.

Med VAER Studio får I ikke alene præsenteret idéer. I får en sparringspartner, der stiller spørgsmål, udfordrer eksisterende valg og betragter projektet fra nye perspektiver. Det kan styrke den retning, I allerede har valgt, eller åbne for muligheder, I ikke tidligere har overvejet.

Løsninger har først reel værdi, når de fungerer i deres konkrete sammenhæng. De skal passe til menneskene, stedet og den måde, rammerne skal anvendes på.

Det er sådan, en bolig bliver til et hjem – og rum bliver til steder, mennesker har lyst til at være.

Åben tagkonstruktion under renovering

Sådan arbejder jeg

Tryghed gennem tæt og personlig sparring

  1. Et samarbejde begynder med en forståelse af jer, projektet og det resultat, I ønsker at skabe. Det giver et fælles udgangspunkt og gør det muligt at definere, hvor VAER Studio kan tilføre størst værdi.

  2. Behovet varierer fra projekt til projekt. Nogle har brug for idéudvikling eller sparring i en afgrænset fase. Andre har størst værdi af en gennemgående sparringspartner fra de første overvejelser til det færdige resultat.

  3. Kontinuiteten bidrager til, at intentionerne bag projektet fastholdes, også når antallet af beslutninger og involverede fagfolk vokser. Dermed bevares en gennemgående forståelse af den helhed, I ønsker at skabe.

  4. Når projektet går fra tegninger til byggeri, kan VAER Studio også følge processen på byggepladsen. Efter behov kan der deltages i byggemøder, og projektet kan følges med løbende besøg på byggepladsen – ugentligt, månedligt eller i de faser, hvor det giver størst værdi. Det giver mulighed for at følge de valgte løsninger tæt, tage stilling til spørgsmål undervejs og bevare sammenhængen mellem de oprindelige intentioner og det færdige resultat.

  5. Undervejs bidrager VAER Studio med overblik, sparring og et kritisk blik på de valg, der opstår. Det giver et mere kvalificeret beslutningsgrundlag og bidrager til at fastholde sammenhængen mellem de store linjer og de detaljer, der får betydning for det færdige resultat.